Som vanen tro hejser vi flaget på havnen, som indikerer at foråret er en realitet og at vi snart alle skal hive fortøjningerne og på vandet igen, som vi alle vist glæder os meget til.
Vi har lagt arrangementet i forbindelse med at de af jer, som har båd på land i vinterhalvåret, er ved at lægge sidste hånd på værket, inden fælles søsætning fredag den 25/4.
Vi er derfor vært for en grill-pølse med brød, en øl eller vand, i håb om at se så mange af jer bådfolk som muligt, også jer der bor lidt længere væk, til en fælles sludder på kajen.
Vi er alle tilstede fra bestyrelsen i Klubben, og kom derfor med gode ideer til nogle fælles oplevelser eller arrangementer, som vi kan få stablet på benene til fælles glæde, der kan skabe liv på havnen igen, efter en træls sæson med reparationer på klubhuset og bygning af nye moler mv.
Vores nye formand Brian Staub, som I sikkert ofte har stødt på - gående med sin værktøjskasse ud til Coco - vil hilse jer velkommen og ønsker om en god sejlsæson til alle skippere og besætninger - både for de langsomme med pind på og de super hurtige med motor på 😊
God påske til jer alle.
På gensyn – på SBK’s vegne - Rikke S. Østergaard