Årets standerhejsning d. 24/4 2025 Kære venner af havnen og bådklubben Det er en stor fornøjelse at stå her i dag og byde jer velkommen til årets standerhejsning. Denne dag markerer starten på en ny sæson – fyldt med muligheder, oplevelser og fællesskab. Når vi ser ud over havnen, ser vi ikke bare både, broer og vand, men et levende miljø, skabt af os alle, drevet af passionen for havet og glæden ved fællesskabet. Havnen er vores fælles fristed, hvor vi mødes, deler erfaringer og skaber minder. Samarbejde spiller en afgørende rolle her og jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe en dynamisk havn fyldt med aktivitet, glæde og gode oplevelser hvor nye initiativer og aktiviteter får plads til at blomstre. Samarbejde og fællesskab Jeg vil gerne takke havnens bestyrelse for deres engagement og ser frem til en fortsat konstruktiv dialog om havnens virke.
Ligeledes er det en fornøjelse at arbejde sammen med bådklubbens nye bestyrelse, som bringer energi og nye idéer til fællesskabet. Deres indsats er med til at sikre, at vi får en dynamisk og spændende sæson, hvor alle kan føle sig velkomne og inspirerede til at bidrage. Åbenhed og engagement Jeg træffes ofte på havnens område, og I er altid velkomne til at tage fat i mig, eller endnu bedre – kom forbi til en snak på bro 9 ved Coco. Det er netop i disse små samtaler, at vi får de bedste idéer, hører hinandens perspektiver og skaber de initiativer, der gør vores havn til et endnu bedre sted at være. Så tøv ikke med at komme med forslag til aktiviteter – alt fra fælles sejlture, grillarrangementer, kapsejladser eller noget helt tredje… Forventninger til sæsonen Lad os løfte blikket mod horisonten og se frem til en sæson fyldt med gode oplevelser. Jeg håber, at vi alle får masser af fantastiske dage på vandet, gode grin på kajen og uforglemmelige stunder i hinandens selskab. Vi opretter en Facebook-gruppe som supplement til vores hjemmeside, hvor vi vil dele nyheder og meget mere. Jeg vil gerne opfordre jer til at bruge den aktivt ved f.eks. at starte samtaler, stille spørgsmål og dele jeres oplevelser. Med disse ord vil jeg sige tak for, at I er her i dag. Lad os hejse standeren, ikke bare som et symbol på en ny sæson, men som en erklæring om fællesskab, fremgang og masse glæde. Velkommen til en ny sæson! Brian Staub
| |
De nye miljøkrav til havnen betyder, at vi skal opsamle slibe støv!
Klubben har derfor erhvervet en støvsuger og slibemaskine - som kan lånes. Man skal selv medbringe Ø 150 slibe papir og strømledning til landstrøm.
Man skal aflevere det hele i ren og dermed tom tilstand og passe på det, som var det ens egen, selvfølgelig.
Pas meget på at ledningen ikke kører med rundt og dermed bliver rykket over, når du sliber.
Man skal arbejde effektivt, og kan kun låne den en formiddag eller lignende, da der er mange som gerne vil låne den.
Den står i en trækasser med tilhørende sækkevogn i det aflåste vaskerum ved siden af havnekontoret.
Kontakt: Rikke Østergaard - KUN på SMS: 21 72 89 31 Eller Brian Staub på SMS: 42 95 41 70
_/) Kapsejlads udvalget _/)
Præsentation af kapsejladsudvalget
Selvom kapsejladsudvalget består af flerskrogssejlere er det vigtigt for udvalget at alle uanset bådtype og erfaring kan være med og have det sjovt når vi sejler kapsejlads. Kapsejladsudvalget er konstitueret som følger: Henrik Christensen fortsætter sit vigtige arbejde i kapsejladsudvalget. Henrik har været aktiv sejler i mange år og er aktiv kapsejler i hans Dragonfly 1000. Peter Lang er aktiv kapsejler med mange års erfaring i joller, kølbåde og flerskrogsbåde. Peter sejler nu Diam 24. Peter Quorning er opvokset her i klubben og har ligeledes mange års erfaring fra jollesejlads og sejlads i flerskrogsbåde. Peter sejler nu også Diam 24. Stine Quorning har ligeledes haft sin gang i klubben siden barnsben. Stine har mange års kapsejladserfaring som jollesejler og sejlads i flerskrogsbåde. Stine sejler nu også Diam 24.
_/) Bestyrelsen _/)
Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:
Formand: Brian Staub Næstformand: Rikke Schmidt Østergaard Kasser: Jens Maier Bestyrelsesmedlem: Søren Søgaard Rasmussen Bestyrelsesmedlem: Anders S. Lind
Bådklubbens bestyrelsesrepræsentanter i havnens bestyrelsen er:
Rikke Schmidt Østergaard
|