At komme i gang med at sejle kan være lidt af en udfordring og man skal også have en række færdigheder før det bliver sjovt.
 
Derfor tilbyder vi nu kursus i sejlads.  
 
Målgruppe og formål
 
Målgruppen for kurset er voksne og unge der har begrænset eller slet ingen sejl-erfaring.
 
Det er formålet med kurset at gøre dig godt rustet til at sejle selvstændigt eller at sejle som gast hos en erfaren skipper.
 
Hvornår 
 
Kurset består af henholdsvis sejladser og undervisning. 
 
Sejladser 
 
Vi sejler hver tirsdag og torsdag fra kl. 18:00 til cirka kl. 21:00 (du sejler enten tirsdag eller torsdag)
 
Sejladserne begynder i starten af maj og vil slutte sidst i september.
 
Båden vi sejler i er en SB20 som er en let Sportsbåd til 4 personer, den er meget let at sejle, sikker, men også hurtig.
 
 
Den kan ikke vælte.
 
Undervisningen
 
Der sejles på hold af 3 elever samt en instruktør på hver båd.
Selve undervisningen følger Dansk Sejlunions materiale og er et program der løber over 2 sæsoner det omfatter bl.a.:
  • Læring om og forståelse af bådens rig og udstyr
  • Sejlads for forskellige vindretninger, vendinger og bomninger, sejlads efter kompas og mærke
  • Mand over bord
  • Sejlads ind og ud af havn for sejl samt bøjemanøvre
  • Sikkerhedsudstyr, almindelige knob og stik, søfartsregler og godt sømandsskab
Kurset kan afsluttes med den praktiske del til duelighedsbevis hvis det ønskes.

 Pris for kurset
 
For at deltage i sejlerskolen skal du være medlem af Skærbæk Bådeklub.
 
Derudover er der et gebyr for selve kurset.
 
 Medlemskab af Skærbæk bådeklub 1.000,-
 Kursusgebyr 1.000,-
 I alt 2.000,-
 
Tilmeldingen sker under kontingent i topmenuen. 
 
 Mere information
 
Yderligere informationer kan også fås ved henvendelse til Henrik Christensen
Telefon: +45 3020 2017
  
Opdateret 18-10-2020 / Webmaster