VEDTÆGTER FOR

SKÆRBÆK BÅDEKLUB

 

16. april 2011

§1: Foreningens navn og hjemsted:

 

1.    Klubbens navn er SKÆRBÆK BÅDEKLUB SBK. Dens hjemsted er Skærbæk i Fredericia kommune.

 

§2: Formål:

 

Klubbens formål er at danne ramme om søsportsaktiviteter med udgangspunkt i Skærbæk Lystbådehavn.

 

Klubben skal således arbejde for, at

 

a)    lystbådehavnens faciliteter og klubhus bliver anvendt til arrangementer, der er til gavn og glæde for medlemmernes udøvelse af sejl- og motorbådssporten.

 

b)   klubbens medlemmer har mulighed for uddannelse i godt sømandsskab.

 

c)    der tilbydes børn og unge mulighed for udøvelse af sejlsport under velordnede forhold.

 

§3: Medlemskab og organisation:

 

1.    Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og underkastet dennes og Dansk Idrætsforbunds love.

 

2.    Klubben er repræsenteret i DMU, danske fritidssejlere.
 
 
 
§4: Optagelse af medlemmer:

 

1.    Som aktivt eller passivt medlem i seniorafdelingen kan bestyrelsen optage enhver, der er fyldt 18 år.

 

2.    Et aktivt seniormedlemskab kan tegnes individuelt ægteparvist (samlevende) familievist

 

3.    Juniorer kan optages som en del af familiemedlemskabet eller individuelt. Aldersgrænsen for juniormedlemskab fastsættes af generalforsamlingen. For optagelse af umyndige juniorer kræves samtykke fra forældre/værge.

 

4.    Kun medlemmer med fast bopæl i Danmark kan optages. Allerede optagne medlemmer, der opgiver deres faste bopæl i Danmark, kan dog bevare deres medlemskab af klubben.

 

§5: Stemmeret:

 

1.    For at have stemmeret til ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger kræves mindst 3 måneders medlemskab som aktiv før generalforsamlingen samt ingen kontingentrestance.

 

2.    Medlemmer optaget som ægtepar har hver sin stemme.

 

3.    I familiemedlemskaber har forældrene hver sin stemme.

 

4.    Juniorer, som er optaget som en del af en familie, har ingen stemmeret uanset alder.

 

5.    Individuelt optagne juniorer har stemmeret under forudsætning af at stk. 1 er overholdt, og de er fyldt 18 år.

 

6.    Stemmeretten kan kun udøves ved personligt fremmøde eller ved en skriftlig fuldmagt til ægtefælle eller myndigt juniormedlem, som indgår i familiemedlemskabet.

 

§6: Kontingent:

 

1.    Klubbens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

 

2.    Kontingentet opkræves helårsvis forud.

§7: Udmeldelse - Eksklusion:

 

1.    Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftlig til klubben med mindst 14 dages varsel, og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til klubben frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. Medlemmet har krav på en skriftlig bekræftelse.

 

2.    Når et medlem er i kontingentrestance udover en måned, kan bestyrelsen med mindst 8 dages varsel ekskludere vedkommende.

 

3.    Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben.

 

4.    I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen.

 

5.    Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin af­gørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og han kan kræve, at spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende ordinære generalforsamling.

 

6.    Endelig kan et medlem ekskluderes, når det efter forslag af mindst 5 medlemmer vedtages på en generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende krav på at få meddelelse herom senest 3 døgn før generalforsam­lingen afholdes, ligesom han har adgang til denne med ret til at forsvare sig. Spørgsmål om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.

 

7.    Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet, som ved ændring af klubbens love, jvf. ?.

 

8.    Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en general­forsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet som ved beslutning om eksklusion.

 

§8: Ordinær generalforsamling:

 

1.    Generalforsamlingen har med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.